Ledighedsydelse

Når du er godkendt til fleksjob, har du ret til ledighedsydelse, indtil du ansættes i fleksjob.

Jeg er godkendt til fleksjob, men ledig

Når du er godkendt til fleksjob, har du ret til ledighedsydelse, indtil du bliver ansat i et fleksjob. Du får også ret til ledighedsydelse, hvis du bliver ledig fra et fleksjob.

Når du modtager ledighedsydelse, skal du møde til kontaktsamtaler med dit jobcenter hver tredje måned. Afhængigt af din uddannelsesmæssige baggrund har du desuden mulighed for at deltage i et jobrettet uddannelsesforløb inden for de første ni måneders sammenlagte ledighed.

Du skal selv aktivt søge job, lægge dit CV på Jobnet og deltage i de tilbud, kommunen giver, herunder et tilbud om fleksjob. Du kan få hjælp af dit jobcenter til at finde et fleksjob eller få gode råd til din jobsøgning.

Indhold hentet fra borger.dk