225-timers reglen for ægtepar

Har du fået kontant- eller uddannelseshjælp eller integrationsydelse i et år i løbet af de sidste tre år. Så skal du arbejde mindst 225 timer.

Hvad tæller med til at opfylde arbejdskravet på 225 timer?

Almindeligt lønnet arbejde tæller med til at opfylde arbejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde. Dvs. arbejde, der er baseret på opgjorte løntimer i et sædvanligt ansættelsesforhold. Støttet beskæftigelse, fx ansættelse med løntilskud, tæller ikke med.

Selvstændig virksomhed kan også regnes med, hvis du kan dokumentere, at virksomheden har et omfang, der svarer til lønarbejde i mindst 20 timer pr. uge. For at tælle med må der ikke være ydet kontanthjælp mv., mens virksomheden er drevet.

Indhold hentet fra borger.dk